Konceptet

Cafe Wing er en selvfølgelig en cafe. Men vi er også - og måske mest kendt for at være - en tapasbar.

Vi serverer alle de klassiske caferetter - og kunderne siger selv, at vi laver byens bedste cafeburger.

Men skal det være unikt - og anderledes - så skal du lade dig friste af vores tapasmenu. Du vælger 1, 2, 3 ... eller måske helt op til 7 tapasretter og kan forkæle smagsløgene med mange forskellige oplevelser.

En tapasservering er et imponerende syn - og derfor synes vi, at du skal nyde den ved bordet. Cafe Wing er byens eneste cafe med bordservering, og vi går hele vejen for at give dig en unik og personlig oplevelse. Vi værdsætter hvert eneste besøg, og det glæder os hver gang, vi får muligheden for at give vores gæster en god dag.

Besøg os frokost, eftermiddag og aften for en cafe-oplevelse i særklasse.

Tapas ...

Selvom mange i dag kender begrebet Tapas som den spanske måde at servere mange små retter på, så ved de færreste, at det faktisk er en 1500 år gammel tradition fra Andalusien.

Tapas kommer af spansk "tapar", som betyder "at dække til". Når soldaterne i det gamle Andalusien kom forbi en kro, skulle de have en sherry eller et glas vin - og historien siger, at krofatter lagde et stykke fladt brød med skinke, salsa eller lignende oven på glasset for at forhindre fluer i at dykke ned i den søde vin.

Andre mener, at krofatter var mere snu og lagde brødet på for at give soldaterne lidt mad i maven. Allerede den gang vidste man, at for meget vin på tom mave sjældent endte godt (måske særligt ikke med et sværd ved siden?)

Endeligt går en historie på, at kong Alfonso den tiende kom sig efter en slem sygdom ved at drikke vin med meget små måltider i mellem. Efter at være blevet helbredt beordrede han, at ingen kro måtte servere vin uden disse helbredende små måltider.

Det sidste tror vi mest er en myte, men det er dog ret sikkert, at Kong Alfonso har nydt tapas - lige som du kan her i dag.

Restuarant Viva Deserts